Riffeludvalget i Hagested Gislinge Jagtforening afholder to riffelkurser - hhv. d. 23. februar og d. 9. marts 2019.

Skydningen foregår på Tuse Bjerg Skydebanevej 2, 4300 Holbæk
Kurserne henvender sig til dig, som endnu ikke har købt en riffel eller som lige har købt en.
Kurset indeholder teori fra kl. 9-12 og derefter skydning fra kl. 12 - 15. Du får mulighed for at skyde med forskellige kalibre.
Ved kursets afslutning er du godt forberedt til at kunne vælge din første riffel eller til at kunne tilmelde dig riffelprøven. Medbring evt. de hjælpemidler, som du vil bruge til selve prøven, så du kan træne med dem, f.eks. en godt udstoppet rygsæk eller sportstaske.

Tag tøj på til at være udendørs og medbring gerne en madpakke samt drikkevarer, da det ikke er mulighed for at købe forplejning på skydebanen.

Der er kun 6 pladser på hvert hold. Hurtig tilmelding tilrådes derfor til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med oplysning, om du selv har købt en riffel, som du har skudt med, eller om du afventer og gerne vil prøve vores først.
Tilmeldingen er bindende. Pris kr. 300,- (du får et kontonummer ved tilmeldingen) plus ammunition.

Husk at medbringe riffeltilladelsen og jagttegn, hvis du allerede har en riffel samt høreværn.

Der bliver muligvis et efterårskursus for vores egne nye jagttegnselever til september.
 
Indskydning:
4. april, kl. 18.00-20.00 Riffelindskydning
11. april, kl. 18.00-20.00 Riffelindskydning
28. april, kl. 9.00-13.00 Riffelindskydning og mærkeskydning (hvis der er tid)
7. maj, kl. 18.00-20.00 Riffelindskydning
28. september, kl. 09.00 -12.00 Riffelindskydning.

Til indskydning starter man med de kugler, man skal bruge på jagt eller til riffelprøven. Dernæst kan man, hvis der er tid, afprøve andre kugler.

Husk at medbringe de hjælpemidler, du skal bruge til en riffelprøve eller til at øve siddende/stående skydning

Skydning på Hanebjerg Elgbane 25. maj kl 9.00 - 13.00

Riffeludvalget har reserveret Hanebjerg, og vi kan være max. 16 skytter.
Indskrivningen starter kl 8.45 og man kan nå at skyde 4 - 6 gange a 12 skud.
Det er muligt at indskyde sin riffel enten før eller efter skydningen til elgen.
Det koster 75 kr. i baneleje, som indsættes på Reg 0520 konto nr. 0001098794 ved tilmeldingen.

Tilmeldingen er bindende.

Ud over baneleje, skal man betale medlemskab (gælder hele 2019) 120 kr. samt 30 kr. pr. serie. Der kan kun betales med kontanter!

Husk jagttegn, riffeltilladelse, høreværn samt ammunition.