KNIVKURSUS 2010
Så er vore årlige knivkursus overstået. Atter i år med fuld tilmelding. dvs. 10 personer. "Desværre" var kun en ny og det kan da godt undre sig over. Det er jo stadigvæk tilladt bl.a. jægere at have en kniv,og det er en helt speciel fornemmelse, at have et personligt forhold til sit værktøj, og så svært er det altså heller ikke at lave en kniv som nybegynder. Specielt ikke når vi har en underviser som Erik Rasmussen som farer rundt, giver gode råd, hjælper og er meget opmærksom på, når der er nybegyndere med. Hvert eneste år skal jeg udtrykkelig præcisere overfor Erik hvor mange, og hvem der er nybegyndere, og Erik så gerne, at der kom flere nybegyndere. Det er længe siden at der har været piger med. De er særdeles velkomne! Når man oplever den glæde, det er at se en kniv vokse frem af en rod eller et ben, så synes man virkelige at det skulle andre også opleve.

Der blev i år arbejdet med mange forskellige materialer, eksotiske træsorter, kronhjort stænger. mm Der blev lavet anden type knive end sædvanlig og nye tekniker blev taget i brug. Alt i alt et hyggeligt og godt kursus med god stemning

En stor tak til Erik Rasmussen og en stor tak til Tuse skole for at vi må låne sløjdlokalet.

Mogens

 

Fotos er på vej